|
| | | |

Slurry Seal til fortove

Fleksibel vedligeholdelse af fortove

Slurry Seal er velegnet til vedligeholdelse og reparation af fortove og andre mindre belagte arealer.

På mindre arealer kan Slurry Seal udlægges med mindre maskiner eller manuelt. Blandingen produceres direkte på arbejdsstedet i den mængde, der er behov for.

Det gør løsningen fleksibel – både når et større sammenhængende areal skal have en ny overflade, og når der kun er behov for at reparere enkelte beskadigede områder.

Slurry Seal 0–3 mm

Til fortove anvendes typisk Slurry Seal 0–3 mm, som kan udlægges i varierende lagtykkelser og tilpasses den eksisterende belægning. Ved dybere skader kan området først genopbygges med en grovere Slurry Seal og derefter afsluttes med den finere overflade.

Reparer kun dér, hvor der er behov

Slurry Seal kan anvendes partielt, så mindre skader kan udbedres uden at udskifte større dele af fortovet. Materialet produceres på stedet i den nødvendige mængde og kan udlægges præcist på det beskadigede område.

→ Læs om de forskellige Slurry Seal-varianter

Del siden