Vi tager asfalten til nye højder

I juli måned var vi på en lidt anderledes opgave i Lyngby, hvor vi kom op i højderne hos Basecamp Lyngby. Nu er bygningen blevet kåret til Årets Byggeri 2020 i kategorien Bolig. Pankas er stolte af at have været en del af dette spændende projekt med udførelsen af asfaltering af stier på bygningens tag.
Specielt taget, også kaldet den femte facade, er fremhævet som en af grundene til at årets vinder netop blev Basecamp Lyngby. Med inspiration fra den omkringliggende natur, giver det 8.000 m2 grønne offentlige tag adgang til en løbesti, urter og beplantning, som har til hensigt at tiltrække insekter og fugle samt en udsigt, der på det højeste sted når 22 meter.
Læs mere om vinderprojektet her: https://lnkd.in/enJp7QS
Photo credit 📸: Årets Byggeri