|
| | | |
17-04-2024

Marlene Nørgaard Carolus indtræder i bestyrelsen

Skaermbillede20240424121347

Marlene Nørgaard Carolus indtræder i Pankas’ bestyrelse

Vedbæk, 16. april 2024

 

På den ordinære generalforsamling i Pankas A/S blev Marlene Nørgaard Carolus valgt ind i bestyrelsen.

Med omfattende erfaring og ekspertise fra den finansielle sektor, herunder topstillinger i ind- og udland i bl.a. Danske Bank, Nordea og Mybanker bringer Marlene Nørgaard Carolus en værdifuld dimension til Pankas bestyrelse. Hendes engagement og erfaring med at drive forretning med fokus på vækst, innovation og bæredygtighed er ligeledes i tråd med Pankas’ værdier og ambitioner.

"Marlenes brede finansielle erfaring og ledelsesmæssige kompetencer bliver af stor værdi for vores fremtidige strategiske beslutninger og planlagte vækst, og vi har set frem til at byde Marlene velkommen i bestyrelsen", udtaler bestyrelsesformand Ole Røsdahl.

Marlene træder ind i et selskab i topform. Pankas er de senere år vokset markant og har formået
at eksekvere en ambitiøs strategi med fokus på forretningsudvikling og med fremgang både i omsætning og indtjening. Senest med en omsætning i 2023 på 1,733 mia. kr. og resultat før skat på 76 mio. kr. som det højeste i selskabets 85-årige historie.

Marlene erstatter bestyrelsesmedlem og tidligere bestyrelsesformand i Pankas Jørgen Frost.

”Det er med stor taknemmelighed, at vi samtidig med Marlenes indtræden i bestyrelsen siger farvel til Jørgen Frost, som gennem 11 år har ydet en ekstraordinær indsats for Pankas. Vi takker for Jørgens store bidrag til den flotte udvikling i Pankas gennem hans tid i bestyrelsen, herunder 9 år som formand”,

udtaler bestyrelsesformand Ole Røsdahl.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Ole Røsdahl, bestyrelsesformand for Pankas A/S, tlf. 24 24 00 81, mail: ojr@g-s.dk

Poul Henning Jensen, adm. direktør i Pankas A/S, tlf. 29 16 24 66, mail phj@pankas.dk

 

Se den samlende direktion og bestyrelse her

__________________________________________________________________________________

Om Pankas koncernen:

Pankas er en danskejet koncern med aktiviteter inden for produktion, anlæg og vedligehold af veje og andre færdselsarealer. Pankas er etableret i 1939 og har hovedkontor i Vedbæk nord for København.

 

Selskabet har siden 1990 gennem en aktiv vækststrategi udvidet med udenlandske aktiviteter, som i dag udgør ca. 70% af koncernens samlede omsætning. Koncernen består af 19 datterselskaber i Danmark, Tyskland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Kroatien og Serbien. Pankas omsatte i 2023 for 1,733 mia. kr. og har 840 ansatte heraf 220 i Danmark.

Del siden