Årsrapport 2024
Pressemeddelelse fra Pankas
Tilfredsstillende 2024 og styrket fundament for fremtiden i Pankas-koncernen
2024 blev et tilfredsstillende år for Pankas-koncernen med et resultat på niveau med 2023. Omsætningen for koncernen landede i 2024 på 1.717 mio. kr. mod 1.733 mio. kr. i 2023. Årets resultat efter skat blev et overskud på 48,5 mio. kr. mod et overskud på 56,1 mio. kr. i 2023. Forventningerne til omsætningen blev indfriet, og det samme gælder resultatet efter skat.
“Året har været præget af stabil drift, strategiske investeringer og fortsat fokus på bæredygtighed,” siger bestyrelsesformand Ole Røsdahl.
Det er medarbejderne, der gør forskellen
Det flotte resultat skyldes vores dygtige og engagerede medarbejdere på tværs af hele koncernen. På den nyligt afholdte generalforsamling fremhævede bestyrelsesformand Ole Røsdahl derfor særligt medarbejdernes store betydning for årets resultat:
“Det er i høj grad vores medarbejderes fortjeneste, at vi kan præsentere så tilfredsstillende et resultat. Deres faglighed, engagement og ansvarlighed gør en stor forskel – hver dag.”
Vores fokus på bæredygtighed fortsætter uændret
Vi har i 2024 arbejdet videre med vores ESG-rapportering og tilpasset vores tilgang i forhold til gældende lovgivning. ESG er et område, vi fortsat prioriterer højt, da vi er overbeviste om, at det skaber langsigtet værdi – både for virksomheden og samfundet.
Hollandske Ooms Producten blev en del af Pankas-koncernen i 2024
Et vigtigt skridt i 2024 var opkøbet af den hollandske virksomhed Ooms, som har en stærk international markedsposition inden for bitumenbaserede bindemidler til asfalt.
“Med Ooms i koncernen kan vi tilbyde endnu mere innovative og bæredygtige løsninger til vores kunder,” siger bestyrelsesformand Ole Røsdahl.
Optimisme for 2025
“Forventningerne til 2025 er positive. Vi ser frem til et godt og produktivt år, hvor de første resultater af investeringen i Ooms forventes at vise sig. Samtidig fortsætter vi arbejdet med ESG som en integreret del af vores forretningsstrategi,” slutter bestyrelsesformand Ole Røsdahl.
Samlet set forventer Pankas-koncernen en omsætning i niveauet 1.750 – 1.900 mio. kr. og et resultat før skat i størrelsesordenen 75 - 85 mio. kr. i 2025.
Læs årsrapporten for Pankas koncernen her
For yderligere information, kontakt:
Kommunikationsansvarlig Ann-Kirstine Christiansen
E-mail: akc@pankas.dk
Telefon: 2488 4222