Pankas historie

Virksomheden har også været karakteriseret af få, fokuserede og vedholdende lederskikkelser gennem alle årene. Af korte og kontante beslutningsgange - og af en usædvanlig loyal medarbejderskare både på vejen og i administrationen.

Det har alt sammen gjort det muligt ikke alene at bevare Pankas på danske hænder igennem 70 år, men også at ekspandere voldsomt i udlandet siden 1990: Virksomheden har foreløbig selvstændige datterselskaber i Tyskland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Ukraine og er i fuld sving med at arbejde videre ud over det nye Europas grænser.

Den spæde start i 1939

Pankas blev stiftet den 1. april 1939 af virksomheden Ny Kalkbrænderi og ildsjælen, civilingeniør Ingvard Pedersen, som sammen så de store muligheder i vejbyggeri med den begyndende bilisme. Ny Kalkbrænderi havde allerede gennem flere år produceret ANKAsten, en kalksandsten med murstensdimensioner, som blev imprægneret med asfalt til belægning på veje og pladser. Og Ingvard Pedersen havde stået for opbygningen af Jens Villadsen Fabrikkers vejafdeling, så det var et fint makkerpar, som startede op.

ANKA stenen gav inspirationen til virksomhedens navn, P-ANKA-S, idet P’et stammer fra Pedersen og S’et fra Ny Kalks repræsentant i bestyrelsen, cand. polyt. C.F. Spangenberg.

Allerede første år lykkedes det at få den første store ordre – 10.000m2 belægning på Bernstorffsvej i Gentofte – og det blev straks startskuddet til en asfaltfabrik for varmblandet asfalt ved Ny Kalks anlæg i Kastrup.

1940-50

Krigstiden satte en vis stopper for vejudbygningen, dels fordi man kom til at mangle materialer, dels fordi der blev knaphed på såvel brændstof som gummihjul til køretøjerne. Men Pankas arbejdede ufortrødent videre med mange anlægsarbejder i København. Og man forsøgte sig også med genbrugsasfalt, såkaldte regenererende belægninger, der kom en tur gennem varmblandingsanlægget i Kastrup med tilsætning af nye stenmaterialer, lidt tjære(så længe man kunne få det) og frisk bitumen.

Den meget nytænkende og initiativrige direktør Ingvard Pedersen brugte også den ekstra tid fornuftigt: Han gik i gang med at opfinde en helt ny type belægning, Ipan-beton, et stenrigt slidlagsprodukt til tungere trafik, som afløser det bløde asfaltpulver. Og han udvikler tilmed en helt speciel prøvemaskine, der kan teste slidlags holdbarhed – den danner skole for kvalitet i flere årtier.

Ipan-beton produktionen tager fart efter krigen, ikke mindst efter at Pankas bygger en ny fabrik i Nordhavn, der tager patent på denne produktion. Ipan-beton bruges faktisk som slidlag helt frem til starten af 90’erne.

1950-60

Efter krigen kommer der for alvor gang i planerne for vejnet og trafikal infrastruktur i Danmark. Det er ikke kun bilerne, der tegner fremtiden, det er også lastbilerne og tidens ønsker om at overgå fra at fragte gods over vand til at fragte det over land. Vejene skal ganske enkelt bygges til at holde til mere.  Men Pankas er igen på mærkerne med at forske i og udvikle nye belægninger (bl.a. GAB) – samt at hjemtage og videreudvikle maskiner, der lettere arbejder med udlægning og afretning, teste slidlag og holdbarhed.

Bl.a. udvikler Pankas en speciel slæbeudlægger, hvor strygejernet kan knække i flere punkter, så man i én og samme arbejdsgang kan udlægge på en hel vejs runding. Og man har travlt med de mange vejanlæg – blandt andet den nye Kyststrandvej ved Skovshoved/Bellevue og den første ”motorvej”, Hørsholmvejen.

I 50’erne bygger Pankas også en ny fabrik i Farum i Nordsjælland og i Funder i Midtjylland, så man kan betjene kunder mere landsdækkende. Ingvard Pedersen forlader direktørstolen for at hellige sig forskningsarbejde i Vejteknisk Institut, men indsætter sin dygtige svigersøn, cand.jur. Mogens Schiøtzz, der kommer til at tegne virksomheden som direktør fra 1958-1990. Pedersen vedbliver dog som interesseret og inspirerende aktionær i adskillige år herefter.

1960-70

Da bilen bliver allemandseje, tager vejbyggeriet for alvor fart. Der er brug for bedre, bredere og større veje, som både kan holde til belastningerne fra de mange flere og desuden også tungere køretøjer – og til at man gerne vil køre hurtigere. Det kræver igen nytænkning og udvikling af belægninger, mekanisering og effektivisering af arbejdsprocesser.

Pankas får en ny teknisk chef i 1961, Per Nystrup, som kommer til at præge ikke alene Pankas’, men hele asfaltbranchens udvikling enormt. Han har arbejdet med store vejanlæg i udlandet, og han er bl.a. fadder til udviklingen og indførelsen af ABS, som Pankas videreudvikler bl.a. med brug af stenmel i stedet for sand.

Desuden sætter han fokus på slidlag med ekstremt god levetid på basis af belægninger med den norske Hyperite sten, han er med til at fremme Pankas’ forsknings- og udviklingsarbejde yderligere – man starter faktisk med at anlægge eget laboratorium allerede i 1967.

60’erne er derudover præget af bygningen af en ny asfaltfabrik i Sorø, af køb af Bregninge grusgrav, hvor man får eget knuseri og siloanlæg – og har egne råvarer til fri disposition.

Dygtige ledere på asfaltfabrikkerne og kundeorienterede salgschefer øst og vest får desuden stor indvirkning på Pankas’ udvikling i 60’erne, 70’erne og 80’erne.  Det hele vækker tillid og respekt – ikke kun i kundekredsen, men også hos konkurrenterne. 

1970-80

Oliekrisen i 1973 ændrer selvfølgelig fokus i vejbyggeriet. Men Pankas benytter lejligheden til at blive endnu dygtigere til at rejse ud og få inspiration og viden fra andre – bl.a. i England og Frankrig. Man bliver således først til at kunne håndtere HotRolled Asfalt i 1972 og er på forkant med drænasfalt, som også lægges forsøgsvist på den nye Farum Motorvej i 1973.

På motorvejen ved Halsskov er det også Pankas, der sammen med sine læremestre fra England er foregangsmænd med de nyeste belægninger, som faktisk ligger der den dag i dag. Konkurrenterne står med på spring i vejsiderne, når arbejdes udføres – kan man mon lure dem det af?

Pankas’ grundholdning er dengang som nu, at det gælder om at være på forkant – men også være bevidst om, at konkurrenterne hurtigt kan komme efter. Og så skal Pankas igen være på vej efter nye løsninger.

Endelig får man et enestående samarbejde med Superfos-Damman Luxol i slutningen af 70’erne, som medfører stordriftsfordele produktionsmæssigt – både øst og vest for Storebælt – samt store muligheder for at udvikle nye produkter i fællesskab.

1980-90

Der var rigtigt god gang i samarbejdet med Superfos i 80’erne – ikke mindst fordi de to direktører og de to tekniske direktører i de respektive firmaer havde en rigtigt god kemi. Men Pankas var som sædvanlig også på forkant med forsøg og nye, miljømæssige tanker.

Eksempelvis havde man gang i koldasfalt, slurry seal og nye grønne bindemidler. Man byggede rent faktisk også en ny fabrik i Roskilde i 1989, der alene havde til hensigt at udvikle nye, miljøvenlige bindemidler: Sjællands Emulsionsfabrik.

Men hovedkunden, kommunerne, som havde efterlyst det grønne aspekt, stod desværre af: Det var for dyrt at være miljørigtig, så civilingeniør, John Kruse Larsen, som havde været i virksomheden siden 1979 og afløste Mogens Schiøtzz som administrerende direktør i slutningen af 1990, må skynde sig at finde på noget nyt:

Og det gør han ved murens fald, hvor Pankas i samarbejde med Superfos og den lokalkendte Ole Rask indleder et helt nyt samarbejde i Berlin, som satser på vejvedligeholdelse i det tidligere Østtyskland – bl.a. ved at sikre kvaliteten med koldblandede produkter fra Sjællands Emulsionsfabrik samt ved opkøb og oplæring af lokale virksomheder med ekspertise inden for asfaltentrepriser.

En satsning, som siden har bredt sig til andre tidligere østeuropæiske markeder – Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Ukraine. Pankas er således i dag i en aktiv førerposition på alle disse markeder.

1990-2000

Det udenlandske samarbejde tager voldsom fart – og det bliver Pankas, der har førertrøjen på. Dels fordi Rask ret hurtigt træder ud, dels fordi Superfos efterhånden også får andre prioriteter, og endelig får Pankas via moderselskabet Ny Kalk økonomisk mulighed for at foretage strategiske opkøb og udvidelser.

Det sker efter samme koncept på det internationale marked som på hjemmemarkedet: Man vil ikke kun være asfaltleverandør, man vil magte hele paletten: Bærelag, slidlag, overfladebehandling og miljørigtigt genbrug. Pankas kaster al sin erfaring og ildhu ud i at udvikle først det østtyske, siden de andre tidligere østeuropæiske markeder, som åbenlyst har brug for reparationer og forbedringer af infrastrukturen.

Samtidig arbejder man i det stadigt mere avancerede Pankas laboratorium og på emulsionsfabrikken ved Roskilde på højtryk med udvikling af nye typer af polymer – og introducerer PANgrip, den nye tyndlags-asfalt, man har lært sig at fremstille i samarbejde med erfarne folk i Belgien.

Endelig bruger man megen tid på at blive ISO certificerede, som er kodeordet for alle leverandører til offentlige virksomheder i disse år. Og i den forbindelse sker der også en enorm udvikling af it-systemer, som får styr på virksomhedens mangeårige recepter, arbejdsgange, erfaringer og resultater.

I 1994 erhverver Pankas 50 % af aktierne i Inreco A/S, som satser på remix i stor stil, både i indland og udland.

2000-2009

Pankas overfladebehandlingsafdeling indgår nu som aktiv medejer af DOB, Dansk Overflade Behandling, sammen med Colas – og bliver i 2001 eneindehaver af Inreco.

Der arbejdes ivrigt med at raffinere forsknings- og udviklingsarbejdet på alle felter. Pankas udvikler og afprøver nye miljørigtige belægninger og støjreducerende slidlag, samtidig med at ekspansionen i udlandet tordner derudaf.

Dette har foreløbigt udmøntet sig i Pankas Warm-Mix-Asphalt, som betyder en væsentligt lavere belastning for såvel produktionsmiljøet og arbejdsmiljøet som det omgivende miljø, i støjreducerende asfalt- og slidlagsprodukter – samt i AgroPAN produkter til landbruget, som kan beskytte mod gylle- og ensilagenedsivning mv.

Pankas fik således også Vejmiljøprisen 2008 – sammen med datterselskabet Inreco og Vejcenter Syddanmark, som de har haft et fireårigt partneringsamarbejde med. Begrundelsen var, at man sammen har været enestående til at udvikle og afprøve nye miljøvenlige teknologier, bl.a. Warm-Mix og miljøvenligt genbrug af gamle vejbelægninger samt bærelag med slidlagsegenskaber.

Efter kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne har Pankas i øvrigt også vægtet pasning af private kunder højt, ligesom man er særdeles aktiv i de såkaldte funktionssamarbejder, hvor man påtager sig vejvedligeholdelse af en hel kommune i en årrække fx 4 år.

Pankas koncernen tæller på 70-årsdagen 1.4.2009 21 selskaber og datterselskaber i ind - og udland, over 1.000 medarbejdere og omsatte i 2008 for 1,2 mia. kr.